---

 

 

 

 

 

 

 

 

Herunder en såkaldt lancetformet dolk af type Ib.

Dolke af type I har et greb af samme tykkelse som bladet.

Disse dolke af type Ib har ikke parallelhugning.

Dolken er blandt de tidligste fra dolktiden

Datering omkring 2.400 - 2.200 f.Kr.

 

(Foto: Poul Andersen, montre Marstal Søfartsmuseum)

 

 

 

 

Til Højre:

 

Lancetformet flintedolk, ant. type IIb

 

Denne fine lancetformede dolk er fundet på en mark ved Kattemosen.

Typen dateres til den tidlige del af Dolktiden.

Længden er ca. 15 cm.

Dolkens skaftende kan have fungeret som ildsten, hvilket måske endda var dolkens primære funktion, idet tildannelsen er langt mere kompakt og afrundet, end man normalt ser ved de lancet-formede dolke.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(Foto: Steen Agersø, finder Steen Agersø)

 

 

 

Dolke på depot på Marstal Søfartsmuseum

 

(Foto: Poul Andersen, depot Marstal Søfartsmuseum)

 

 

Antallet af dolke og andre flotte stenalderfund på depot på Marstal Søfartsmuseum illustrerer ganske godt Ærøs "problem" i forhold til manglede kapacitet og muligheder for udstilling af vores forhistorie.

 

Disse fund er nogle få blandt mange på depotet.

Grundet de dårlig lysforhold på depotet er billederne også af ringere kvalitet.

 

 

Set fra venstre mod højre drejer det sig om:

 

Billedet herover:

 

- Lancetformet dolk ant. type II, tidlig - midterste dolktid

 

- Fiskehaledolke af type V, ant. ufærdig, sen dolktid - æ.br.

 

- Flintdolk af type VIa, ældre bronzealder

 

- Flintdolk af type VIa, ældre bronzealder

 

- Flintdolk af type VI, ældre bronzealder

 

Billedet foroven til højre:

 

- Fiskehaledolk af type Vb, begyndelsen af ældre bronzealder

 

- Flintdolk af type III, senere del af dolktid

 

- Fiskehaledolk af type Vb, begyndelsen af ældre bronzealder

 

- Fiskehaledolk af ant, type IV, kraftigt opskærpet, sen dolktid

 

- Sidste fund på planchen er første fund på billedet til venstre.

 

 

Her til højre:

 

En forstørrelse af fiskehaledolk af type Vb fra begyndelsen af ældre bronzealder.

Den har form som de lidt yngre pragt-fiskehaledolke, men der er ikke teknisk gjort så meget ud af finishen på den.

Et godt eksempel på en redskabstype, som er ved at blive ud-konkurreret af bronzedolke, og hvor man så ikke længere har gjort så meget ud af dem.

Måske skyldes det også, at de få, der virkelig for alvor har behersket den sublime teknik til fremstilling af fiskehaledolke efterhånden "uddøde". Et håndværk, som gik tabt, så at sige.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til siden: Dolktid

 

Tilbage til siden: Stenalder

Hjem

 Dolke

 

Dolktiden er på dansk opkaldt efter de fantastiske dolke, som blev fremstillet i denne periode, som også kaldes senneolitisk tid. Denne tid strækker sig også ind i ældre Bronzealder.

 

Dolktiden dækker perioden ca. 2.400 - 1.800 f.Kr.

 

For overskuelighedens skyld vises flintfund fra ældre Bronzealder også i denne kategori.

 

 

Herunder en såkaldt lancetformet dolk af type Ib eller c.

Dolken har i modsætning til den til venstre såkaldt parallelhugning på dele af bladet.

Dolken er blandt de tidligste fra dolktiden.

Datering omkring 2.400 - 2.200 f.Kr.

 

(Foto: Poul Andersen, montre Marstal Søfartsmuseum)

 

 

 

 

(Foto: Steen Agersø, finder Klaus Petersen, Lille Rise)

 

 

 

 

 

Herunder og til venstre ses en flintdolk af type VIa.

Den dateres til ældre Bronzealder og er blandt de sidste typer af dolke lavet af flint.

Dolken er til venstre forstørret, så man kan se detaljerne.

Denne dolk er fundet i en mose på Midtærø, og har ikke et eneste mærke af et moderne landbrugsredskab.

Det må siges at være meget heldigt, da de fleste fund, man gør i dag af dolke, er fragmenter, som bærer præg af, at have været ramt af ploven, harven eller ringtromlen. Mange af de helt bevarede dolke, som kendes i dag, er fundet i ældre tid, hvor landbrugsmaskinerne ikke var så tunge.

Denne er fundet, da marken var nypløjet, og må være kommet hel op, fordi landmanden måske har pløjet en lille smule dybere end de tidligere år. Havde marken nået at blive harvet og tromlet var den nok gået itu.

 

 

                                                               

                   

                    (Foto: Steen Agersø, finder Steen Agersø)

 

Billedet herunder giver forhåbentlig en fornemmelse af, hvor tyndt bladet på dolken er. Det overstiger på intet sted 1 cm i tykkelsen. Typisk også for type VIa ser man, at håndtaget på dolken er tydeligt tykkere end bladet.

 

(Foto: Steen Agersø, finder Steen Agersø)

 

 

 

(Foto: Poul Andersen, depot Marstal Søfartsmuseum)

 

 

                        

                            (Foto: Poul Andersen, depot Marstal Søfartsmuseum)