---

 

(Foto: Steen Agersø, finder Steen Agersø)

 

Herover:

Måske guden Odin afbilledet på et lille rembeslag.

 

 

 

---

 

 

Herunder:

Guldberlok fra romersk jernalder.

 

(Foto: Poul Andersen, finder Poul Andersen)

 

Disse flotte guldfund viser ganske tydeligt, at der her på Sydærø har været tale om en rig bosættelse gennem romersk og tidlig germansk jernalder.

 

Man kan forestille sig, at dette sted har sammenhæng med jernalderfundene ved Havsmarken og især dem ved Eske.

Havsmarken ligger ca. 1,3 km og Eske ca. 0,5 km fra dette fundsted.

 

Der er ikke lige umiddelbart noget, der tyder på handel via havet i jernalderen, som det ses senere i Vikingetiden fra området ved Havsmarken. Men man kan sagtens forestille sig, at det er dette jernaldersamfund, som senere har oprettet handelspladsen i sen germansk jernalder. Desuden kan en eventuel handelsplads i jernalderen jo have ligget et andet sted.

 

 

Endnu en guldring og romerske mønter

 

 

Til højre:

 

I efteråret 2013 kom så endnu et guldfund fra marken.

En smuk guldring fra romersk jernalder.

Ringen er desværre stærkt sammenpresset, og den har med stor sandsynlighed haft en rød sten påmonteret, da der er en tydelig indfatning på ringen.

Det vides naturligvis ikke om ringen allerede i oldtiden er blevet demonteret og har fungeret som en "guldreserve" tænkt til omsmeltning, eller om det er moderne tids dyrk-ning af jorden, som har ødelagt ringen.

 

Kun få meter fra guldringen dukkede den samme dag to romerske sølvdenarer op.

Det kan ikke afvises, at de to sølvmønter kan være samhørende med guldringen, og at de måske kan være dele af en samlet nedlæggelse. Dette vil fremtidige afsøgninger af stedet forhåbentlig kunne give et svar på.

 

Herunder:

Guldringen og de to romerske sølvdenarer.

 

(Foto: Steen Agersø, finder Steen Agersø)

 

 

Mønten til venstre er stærkt slidt, men at dømme efter portrættet er der sandsynligvis tale om en denar fra Kejser Hadrian (Kejser: 117-138 e.Kr.)

Den anden til højre i billedet er med sikkerhed fra Kejser Vespasian (Kejser 69-79 e.Kr.)

De to mønter er således jævnaldrende med mønterne i møntskatten, som er fundet i området, og efter alt at dømme også jævnaldrende med guldringen.

De romerske sølvdenarer har en størrelse, som ca. er som en moderne 1 krone.

 

 

 

 

 

 

 

---

 

 

¨

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fibler og andre fund

 

 

(Foto: Steen Agersø, finder Steen Agersø)

 

Herover: Fint ornamenteret, stor perle af bronze.

 

 

 

(Foto: Steen Agersø, finder Steen Agersø)

 

Herover:

Knop til germanertids korsfibel.

En helt identisk, dog langt større, er fundet ved Eske ½ km derfra. På siden om jernalderfund fra Eske, er denne knop og fibeltypen forklaret nærmere.

 

 

Herunder:

 

Endnu en lille knop af bronze, som har siddet på en fibel.

 

(Foto: Steen Agersø, finder Steen Agersø)

 

 

  

(Foto: Steen Agersø, finder Steen Agersø)

 

Herover:

Antagelig et lille hængesmykke.

 

(Foto: Steen Agersø, finder Steen Agersø)

 

Herover:

Et sølvklip. Antagelig et fragment af en jernalders trompet-fibel af sølv.

Stykket herunder er også sølv, og muligvis samhørende med stykket ovenfor.

 

(Foto: Steen Agersø, finder Steen Agersø)

 

 

 

Herunder:

Fem af de karakteristiske bronzeringe, som er fundet på jernalderpladsen. Karakteristisk for disse ringe er, at de ikke er jævnt tykke hele vejen rundt, som f.eks. en mo-derne gardinring, som den jo let kan forveksles med.

Der er efter alt at dømme tale om ringe, som har siddet på klædedragten som snøreringe.

 

(Foto: Steen Agersø, finder Steen Agersø)

 

(Foto: Poul Andersen, finder Poul Andersen)

 

(Foto: Steen Agersø, finder Steen Agersø)

 

 

Herunder: (Se ringe herover)

 

Klædedragterne hos to adelige personer, ganske vist fra syd for Danmark og fra den ældre periode Keltisk Jernalder ca. 450 f.Kr.

På billedet ses tydeligt bronzeringene, som holder mandens læderbrynje sammen med en snøring. Dette kan nemt være funktionen for de "mystiske ringe", som ses til venstre. Ringene kan naturligvis være brugt i mange andre sammenhænge, hvor noget skulle samles.

 

 

 

Herunder:

 

Et lille stykke glas, som er forholdsvis ujævnt og med forskelle i tykkelsen sammenlignet med moderne glas. Mod en hvid baggrund har stykket en udpræget blå-blågrønlig farve. Dette kunne godt være et stykke (romersk) glas fra Jernalderen.

Dette vil nærmere undersøgelser af stykket måske afsløre.

 

(Foto: Steen Agersø, finder Steen Agersø)

 

 

Herunder:

 

Fundene fra anden søgegang på stedet den 21. august 2011.

De fire øverste og de to nederst i midten er antagelig alle fragmenter af dragtnåle (fibler).

Det er bemærkelsesværdigt, hvor fragmenterede genstand-ene er.

Dette kunne understøtte en teori om, at der også kan have været en urnegravplads på stedet.

Nogle af tingene har med andre ord måske været en tur med på ligbålet, inden de kom i jorden som rester i urnerne.

Dette er dog foreløbigt ren teori og gætværk.

 

(Foto: Steen Agersø, finder Steen Agersø)

 

Herunder:

 

Klædehægte af sølv.

Typen bestemmes til 3-400 e.Kr.

Det svarer altså til sen romersk jernalder.

 

(Foto: Steen Agersø, finder Steen Agersø)

 

 

 

 

 

Tilbage til siden: Jernalder

 

 

 

Litteratur til emnet Jernalder på Ærø

 

 

 

 

Hjem

 Jernalderfund fra Kallehave Syd

 

Opdagelser af fundsteder i forbindelse med Havsmarkenkomplekset synes år for år at "sprede" sig længere og længere ud i landskabet i Dunkærmark.

Efter opdagelserne af spor fra Vikingetid og Jernalder vest for Kallehave og ved Eske, var turen i august 2011 kommet til en mark syd for Kallehave.

 

Teorien var, at der nok lå bosættelser hele vejen rundt om højdedraget ved Kallehave.

Ved studie af kort og luftfotos blev udvalgt nogle steder, som ville være logisk for bosættelse i sammenhæng med de andre bosættelsesområder.

I dette tilfælde slog teorien til.  Der kunne opsamles store mængder jernalder-keramik. Vi kalder her fundstedet for Kallehave Syd.

 

Der dukkede også hurtigt nogle metalfund op på stedet. De første var en del stærkt fragmenterede fibler (dragtspænder) af typisk romersk jernalder type, som kan ses længere nede på siden.

Snart dukkede dog langt mere pragtfulde fund op.

 

Udover de mange jernalderfund er også fundet enkelte fund fra vikingetiden, bl.a. en meget flot Dirhem-mønt, som kan ses her.

 

Vi lægger ud med de absolutte topfund fra fundstedet.

Guld, mønter og guder så at sige.

 

Her til venstre ses et fund sandsynligvis af et lille rembeslag med en afbildning af et ansigt. Cirklen med ansigtet har en diameter på kun 1,2 cm.

Der er måske tale om en afbildning af den øverste gud Odin.

Fundet er fremstillet af sølv og er forgyldt i fordybningen med ansigtet.

Den lille "Odin" kan udfra stilen dateres til yngre romersk / ældre germansk jernalder omkring år 300-500 e.Kr.

 

 

Guldfund og romerske mønter

 

 

Herunder og til venstre ses tre fantastiske guldfund fra fundstedet. Poul Andersen var endda så usædvanlig heldig at gøre de to fund herunder på to på hinanden følgende dage.

Der er tale om en såkaldt guld berlok fra romersk jernalder og en flot finger-ring fra perioden omkring sen romersk / tidlig germansk jernalder.

 

 

(Foto: Poul Andersen, finder Poul Andersen)

 

(Foto: Poul Andersen, finder Poul Andersen)

 

(Foto: Steen Agersø, finder Steen Agersø)

 

Keramik

 

 

Herunder:

Et udvalg af den første opsamling af keramik. I midten ses et stykke af et øre til et stort kar, og derunder et sideskår med et stykke af bunden på. 

 

(Fotos: Steen Agersø, finder Steen Agersø)

 

 

Til venstre ses øverst tre udvalgte keramikfund.

Øverst til venstre er det et kraftigt randskår fra et meget stort lerkar, antagelig et stort forrådskar. Til højre et stykke af et stort øre til et kar.

Nederst og i billedet for sig et specielt fund, nemlig et sideskår på 4,5 cm på det bredeste sted. Skåret er gennemboret i midten og har antagelig været helt cirkulært. Det er sandsynligt, at dette sideskår af et kar har været genanvendt som tenvægt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(Foto: Steen Agersø, finder Steen Agersø)

 

Herover:

 

Et rembeslag fra yngre germansk jernalder / tidlig vikingetid.

 

 

(Foto: Poul Andersen, finder Poul Andersen)

 

Herover:

 

Et lille hoved i bronze. måske er det en kriger?

Meget tyder på, at dette lille hoved stammer fra en speciel type pincet fra vikingetiden, som er sammensat af hovedet samt pincet-arme af jern.

Her et link til et helt lignende fund fra Sverige:  

http://mis.historiska.se/mis/sok/bild.asp?uid=324517

 

Herunder:

 

En såkaldt trompet-fibel fra romersk Jernalder.

 

(Foto: Steen Agersø, finder Steen Agersø)

 

(Foto: Steen Agersø, finder Steen Agersø)

 

Herover:

 

Fibler og fibelfragmenter

 

1, 5 og 6: Trompetfibler

2: Bøjlefibel

3: Fragment af korsfibel

4: Ukendt stykke

7: Fragment af fibel

8: Fragment af flot sølvfibel

9: Knopper til korsfibel

 

Herunder:

 

Et interessant remspænde med fabeldyrmotiv.

Spændet skal ant. dateres til periode VI:I, dvs. tidlig folkevandringstid (375-450 e.Kr.) også kaldet ældre germansk Jernalder.

 

(Foto: Steen Agersø, finder Steen Agersø)

 

Herunder:

 

Fragment af en bøjlefibel fra Romersk Jernalder.

 

(Foto: Steen Agersø, finder Steen Agersø)

 

 

Herunder:

 

Fundene fra den første søgegang på stedet, den 20. august 2011 set samlet.

Bronzefundene er ret dårligt bevarede, hvilket kunne antyde, at de har været brændt.

 

(Foto: Steen Agersø, finder Steen Agersø)

 

 

Herunder:

 

En del fund fra marken bærer præg af, at have været i ild, og spørgsmålet er, aom der har ligget en urnegravplads på marken.

Her et meget markant eksempel, hvor en fibel er fuldstændig sammebrændt nærmest til ukendelighed. Man kan dog stadig se, at det må have været en fibel.

 

 

 

Herunder:

En tenvægt af bly. Vikingetid eller Middelalder.

 

(Foto: Steen Agersø, finder Steen Agersø)

 

 

Herunder:

 

Fire vægtlodder fra jernalderen.

Det to små til venstre er af bronze og har næsten samme vægt.

Den med hul kunne være en perle, men nævnes, bl.a. i litteratur om Lundeborg på Fyn blandt vægtlodderne.

Til højre to vægtlodder af bly. Nederst det klassiske tabletformede vægtlod, som også kendes i stort tal fra vikingetids handelspladsen ved Havsmarken.

Øverst til højre et stort pyramidestub-formet lod.

 

(Foto: Steen Agersø, finder Steen Agersø)

 

 

Herunder:

 

Øverst fragmenter af fibler.

Nederst hovedet af en kraftig nål, en snørrering af bronze og et stykke af en sølvfibel.

 

(Foto: Steen Agersø, finder Steen Agersø)

 

 

 

(Foto: Steen Agersø, finder Steen Agersø)

 

Herover:

 

Peltaformet, lille stykke udstyr til hestens seletøj, et såkaldt rasleblik fra ældre germansk jernalder.

På illustrationen herunder ses, hvor rasleblikket har siddet på hestens udstyr.