Bronzealderspidsen fra Nevre hører hjemme i den ældste periode i den danske bronzealder, også kaldet periode I eller II.

Den kan altså dateres til tiden ca. 1800 - 1400 f.Kr.

 

"Nevre-spidsen" har en længde på 14,2 cm og vejer 100 gram.

 

Det kan ikke siges med bestemthed, om Lars´ fund er fremstillet lokalt, eller måske er en importvare, i så fald antagelig fra Mellem- eller Syd-tyskland.

 

Dette helt enestående danefæfund fra Ærøs oldtid kan beundres i montren på Marstal Søfartsmuseum.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til siden: Bronzealder

 

 

Hjem

 Bronzespydspids fra Nevre

 

På en aprildag 1994 gjorde nuværende gårdejer Lars Lundtang, Lille Rise, sit livs fund på en markvandring sammen med sin far, daværende gårdejer Peter Lundtang.

Den dengang 15-årige Lars havde øjnene med sig, da han den dag gik på marken ved Nevre.

På et sted i marken så han en iøjnefaldende metalgenstand, som var vasket fri af regnen.

Umiddelbart så den faktisk alt for ny ud, men Lars samlede den op og kunne med det samme se, at det måtte være et vigtigt oldtidsfund, og han henvendte sig straks til Dion Abrahamsen.

Dion kunne straks bekræfte, at Lars havde fundet en velbevaret og sjælden spydspids fra ældre bronzealder. Den på det tidspunkt, og stadig, eneste af sin slags fundet på Ærø.

 

 

(Foto: Poul Andersen, montre Marstal Søfartsmuseum, finder gårdejer Lars Lundtang, Lille Rise)