|
---
Dette er historien om "genopdagelsen" af et hængekar fra Ærøs Bronzealder.
(I december 1998 bragtes en artikel om det-te i foreningen Ærøs Oldtids medlemsblad, dette er en sammenfatning af indholdet.)
I efteråret 1998 blev foreningen Ærøs Oldtids næstformand, Jens Arne Ras-mussen, i forbindelse med udgravnings-arbejde på Langeland af arkæolog Inge Kjær Kristensen gjort opmærksom på, at hun under en ferierejse til England havde besøgt Ashmolean Museum i Oxford og der havde set, at museet i sin oldsagssamling havde et hængekar fra Ærø, Danmark.
Denne oplysning fik bestyrelsen i Ærøs Oldtid til at erindre, at vi på Ærø netop mangler et hængekar fra Bronze-alderen, fra Søbygårdsmark ved Vitsø.
Et hængekar er et stort kvindesmykke, som har fungeret som en slags taske, hvori bronzealderkvinden har kunnet opbe-vare sine personlige egendele, karret blev båret ved bæltet på maven eller ryggen, og har antagelig været lukket mod kroppen med den træplade.
Fundet blev gjort i 1882 og blev tilbudt Det Oldnordiske Museum (National-museet i København) for 150 kroner. Imidlertid afslog museet at købe. Den eneste oplysning, som Nationalmuseet i dag kan give om fundet skæbne er, at "det blev solgt til udlandet".
Før karret forsvandt lavede Henry Pedersen en skitse af hængekarret. Karret har en diameter på ca. 14 cm og en højde på ca. 7 cm.
Foreningens formand Steen Agersø for-fattede et brev til Museumsinspektør Dr. Roger Moorey på Ashmolean Museum, indeholdende de temmeligt sparsomme fundoplysninger og den glimrende skitse lavet af Henry Pedersen.
Stor var overraskelsen, da der allerede fem dage senere kom svar fra det engelske museum, og endnu større var naturligvis glæden ved med 100% sikkerhed at få bekræftet, at det faktisk er "vores hængekar", som er havnet i England.
I brevet fra den engelske museums-inspektør fremgår det, at fundet blev præsenteret for Ashmolean Museum i 1927 af Sir Arthur Evans (1851-1941), tidligere museumsinspektør på museet og udgraver af det berømte Knossos på Kreta. Han havde arvet hængekarret fra sin far Sir John Evans (1823-1908). Han havde i sidste halvdel af 1800-tallet opbygget en stor privat samling af europæiske oldsager.
Museumsinspektør Moorey fra Ashmo-lean Museum har ingen oplysninger om, hvordan Sir John Evans i sin tid fik fat i netop denne oldsag, men han gætter på, at han kan have købt det, da Nationalmuseet afviste at købe. Han skriver yderligere i sit brev til Ærøs Oldtid, at han og hans kollega, kurator for museets forhistoriske europæiske oldsager, Dr. Andrew Sherratt, vil være meget glade for alle oplysninger, fore-ningen kan skaffe om hængekarret fra Søbygårdsmark.
Gåden om dette ærøske oldsagsfunds forsvinden er altså nu løst, for såvidt, at vi nu ved, hvor det befinder sig, men det kunne naturligvis være interessant at få opsporet fundets vej fra Ærø til det engelske museum.
Såvidt artiklens hovedindhold fra 1998.
Efterfølgende kunne foreningen så hjælpe både Nationalmuseet og Ash-molean Museum i Oxford med at stykke de nye oplysninger om fundet sammen.
Det var naturligvis vældig spændende at være med til en lille "efterforskning" for at finde frem til den rette sammen-hæng for et meget fint fund fra Ærø, og samtidig kunne være "mellemmand" i formidlingen af oplysninger mellem to så prominente deltagere som National-museet i København og Ashmolean Museum i Oxford.
Man kan mene, at det er ærgerligt, at fundet befinder sig i England, men på den anden side, så ligger det jo på en måde godt der, og de har det sågar i deres permanente udstilling.
Skulle det engang lykkes at få et museum på Ærø af vores forhistorie kunne dette fund være et af dem, som man med rimelighed kunne prøve om man kunne få "hjem" til Ærø.
Der er en del, som tyder på, at Vest-ærø og måske især området omkring Vitsø og Skovby / Leby har været et aktivt kultursamfund i Bronzealderen.
Dette underbygges af fund, som detektoramatør Glenn Abramsson har fundet i den seneste tid.
Det skal blive spændende at se, om der dukker fund op, som kan afsløre, hvor disse bronzealderfolk har boet i området.
---
Herover:
Også Foreningen Ærøs Oldtids med-lemsblad i december 1998 var natur-ligvis præget af nyheden om det "gen-fundne" hængekar fra Søbygårdsmark.
Det er bestemt ikke hverdagskost, at man kan være så heldig at genfinde et klenodie fra Ærøs oldtid, som alle troede var forsvundet i en eller anden privatsamling et sted i verden.
Tilbage til siden: Bronzealder
|
 Et bronzealders hængekar / bæltedåse
fra Søbygårdsmark
På denne side følger den, på mange måder fantastiske historie om fundet og den senere "genopdagelse" af et såkaldt hængekar også, og mere korrekt og forståeligt, kaldet en bælte-dåse fra Bronzealderen. Karret har en diameter på 13,95 cm og en højde på 7,19 cm.
(Foto: Ashmolean Museum, Oxford, England)
Herover:
Foto af hængekarret fra Søbygårdsmark, venligst udlånt af Ashmolean Museum, Oxford.
(Kopi fra arkiverne, Nationalmuseet)
Herover:
Henry Pedersens glimrende skitse af hængekarret.
Herunder:
Hængekarret identificeret i "Sprockhoff & Hockmann: Die gegossenen Bronzebecher der jüngeren Nordischen Bronzezeit", Mainz 1979, nr. 253 Pl. 173.
Herunder:
Artikel i Fyens Amts Avis den 3. november 1998.
Læs artiklen i nyt vindue, klik her
Herunder:
Et udsnit af brevkorrespondencen mellem Foreningen Ærøs Oldtid og Ashmolean Museum i Oxford og Nationalmuseet i København.
|